fredag den 13. marts 2009

ting 20: E boks

Jeg har ikke fået opgaven til E boks endnu, men jeg tillader mig alligevel at fortælle lidt ;)
Jeg har brugt E boks i 3 år tror jeg, og modtaget regninger, bankpapirer, lønsedler, forsikringspapirer osv via den. Hvor er det altså smart!!
Vi har jo flyttet lidt (ok meget) i de tre år jeg har brugt E-boks, og har derfor sluppet for ekstra flyttekasser med papir udgaver af lønsedler osv, fordi vi har dem i E-boks (det er mine arme glade for), der ud over er papirerne noget mere sikre på denne måde. Brænder huset ned så logger jeg på en anden computer og har så mine vigtige papirer der!!
For lidt tid siden fandt jeg ud af at gøre adgangen til E-boks meget nemmere, jeg kan nu komme på E-boks via min Netbank, dvs jeg logger ind på netbank og skal så ikke logge ind på E-boks = kun 1 password at huske, lidt heldig når man som jeg lidder af en mild udgave af demens.

Så HOT HOT HOT her fra, kan kun anbefale denne service hvis man er træt af ringbind fulde af de sidste års lønsedler.

ting 18: Picasa

tjae, brugervenligt synes jeg ikke det er, jeg brugte dælme lang tid på at få det til at virke... nu er jeg spændt på om det ret faktisk er et dias show jeg har lagt ind, da jeg tjekkede lige før så det ikke sådan ud, nu må vi se....
Det smarte ved picasa er at det er en af de services man har adgang til via Igoogle, men så forsvinder det smarte også lidt synes jeg, måske det hjælper når jeg har leget lidt mere med siden, hvem ved.

så et umiddelbart NOT her fra, med forbehold for ændringer...

ting 19: Flickr.com

det er vel nok en nem side at bruge - og med en smule vejledning i baghånden var det godt nok også nemt at overføre billedet til min blog. Håber I kan lide billedet, jeg synes det er rent nostalgi ;)

000_0018_edited


000_0018_edited
Originally uploaded by annemettesigaard
et lille billede til Elisabet ;) Sådan ser en 5 timer gammel baby ud. Hvis nogen er i tvivl er det selvfølgelig Franka vi kigger på, tænk at hun har været så lille...

Ting 17: Google Maps

google maps har vi brugt tit her hjemme, især lige da vi havde købt hus og alle gerne ville vide mere om det - der var google maps en god måde at give en fornemmelse af området, når man altså ser satelitbilledet ;)

Ifølge google maps tager det ca 8 min at køre fra vores hus til biblioteket, men så skal man vist ikke overholde den 30 km/t hastighedsbegrænsning der er omkring pedersborg skole ;) Normalt cykler jeg på arbejde, men i bil tager det val ca 10 min tror jeg...

jeg tyvstarter

Hej alle sammen.

Nu tyvstarter jeg på de sidste opgever, der skyldes at jeg gerne vil gennemføre 23 ting på trods af min barselsorlov, men pga min erfarring fra sidste gang så ved jeg at jeg ikke har energi til at tænke på arbejde når jeg først er på barsel. Så hvis I ikke vil se hvad i skal lave i resten af opgaverne så læs ikke længere nu!!

ting 16: Facebook

Jeg har brugt facebook flittigt i lang tid efterhånden, jeg elsker at få kontakt til nogle af mine gamle venner fra folkeskole, efterskole, gymnasiet, mine ophold i USA, biblioteksskolen osv... Mange mener at facebook er overfladisk, jeg mener at facebook er hvad man gør den til.
Jeg synes det er skønt at følge med i hvad Frankas fætter, som er på interrail lige nu, går og laver af ulykker ;) Jeg synes det er fantastisk at have en fast kontakt med de af mine venner som jeg ikke længere ser så meget da de bor i eks. Aalborg, og så er det skønt at kunne have en god fast kontakt med min lillesøster, som er studerende, vi er ikke gode til at ringe til hinanden, men en hurtig privat besked over facebook får vi sendt meget ofte - så jeg er en stor tilhænger af facebook. At der så er nogle problemer i fht rettigheder osv må man bare navigere efter.

Så et HOT her fra.

ting 13: library thing

tjae, må indrømme at jeg allerede inden jeg skulle lave denne opgave var noget lunken. Jeg elsker at få gode ideer til hvad jeg skal læse ved at kigge på hylden og at snakke med LEVENDE mennesker om hvad deres oplevelser af materialet har været - dette med at blande en internetservice ind over siger mig absolut intet - Martin siger jeg er for kritisk, måske han har ret ;)
på den posetive side er det nemt at hente bøger ind via Bibliotek.dk - så kan man også være heldig at finde bogen med den rigtige forside - smart. Jeg fandt hurtigt ud af at der er mange der har læst de samme bøger som mig, flest har læst Boghandleren fra Kabul og færrest har læst Ronja Røverdatter (jeg er i chok - den SKAL man da læse, skal man ikke??).

generelt synes jeg Library thing er et brugervenligt tilbud, men jeg kommer aldrig selv til at bruge det aktivt. Jeg hælder til at give den dommen HOT på vejne af andre, så må jeg gå rundt og råbe not i mit eget stille sind.

onsdag den 4. marts 2009

ting 15: Bibstream

sådan noget MØG!! Bibstream er IKKE brugervenlig at navigere på, håber den får en hurtig død. Jeg kan ikke få siden til at afspille filmene og aner ikke om det jeg sætter ind fungerer, men nu prøver jeg.



Så NOT NOT NOT her fra, og R.I.P

tirsdag den 3. marts 2009

ting 14: youtube

Her ser I Frankas yndlingsklip - tror i jeg skal være bekymret??



Youtube er ikke fremmed for mig, jeg bruger det sjældent, men min kære husbond kan bruge lang tid på siden og finder de sjoveste klip, det er virkelig god underholdning :-D

Personligt vil jeg giver det karakteren: not, da jeg ikke bruger den og selvom det er en underholdende side har jeg endnu ikke fundet andet end (undskyld mig) hjernetomt underholdning...